Samsung klar med ny 8 megapixelmobil
I8910, som den nye model fra Samsung altså hedder, har ikke bare 8 megapixel kamera, men også touchscreen-teknologi. Og så er det den første telefon, der kan optage video i HD-kvalitet, nærmere bestemt 1280×720 pixels. Derudover indeholder den blandt andet også GPS, ligesom den er certificeret til at afspille DivX-filer og meget andet godt.
Der er endnu intet officielt omkring, hvilket styresystem i8910 kommer til at bruge, men rygterne vil vide, at den kommer til at bruge den seneste udgave af Symbian (Symbian S60 5th edition), som blandt andet også kendes fra Nokias N97 og 5800 XpressMusic.
Under alle omstændigheder ligner det en af de mere spændende nylanceringer på den forestående Mobile World Congress.