Samsung klar med sagsanlæg mod iPhone 5

Endnu har verden ikke set den, alligevel er Samsung klar med det første sagsanlæg, der skal hive bukserne af Apples kommende lancering.

Samsung klar med sagsanlæg mod iPhone 5

Når Apple inden alt for længe forhåbentlig sender iPhone 5 på markedet, så bliver det ikke uden problemer. Samsung har allerede planlagt et sagsanlæg, der skal ramme amerikanerne i det øjeblik telefonen rammer Sydkorea.

Apple forbryder sig ifølge Samsung mod nogle af sydkoreanernes patenter, når det kommer til trådløs kommunikation, og derfor vil producenten forsøge at få bremset udrulningen af iPhone 5, lyder det fra en anonym chef i Samsung. Det skriver AppleInsider.

"Så længe Apple ikke dropper de mobile telekommunikationsfunktioner, vil det være umuligt for dem at sælge i-mærkede produkter uden at gøre brug af vores patenter. Vi vil tage kraftig afstand fra Apple i de vedvarende juridiske slagsmål," tilføjede den anonyme leder.

En anden leder i Samsung forklarer overfor AppleInsider, at der også er andre mål med sagsanlægget, for falder afgørelsen i det nuværende tyske slagsmål ud til Samsungs fordel vil man stå meget stærkt i fremtidige sager mod Apple og i særdeleshed iPhone 5. Her vil en koreansk sag være den første i en række sagsanlæg.

Kilde: AppleInsider

Opfølgning på artiklen

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Redaktionen gik et skridt videre. Allerede d. 14/9/2011 fulgte vi op med artiklen; Mobiloperatør: iPhone 5 kommer 15. oktober – Artiklen kan du læse her. Se de seneste nyhede om temaet her.