Samsung L700: Topklasse på ydersiden
Et flot metalcover er altid en god begyndelse. L700 giver et positivt første indtryk, når man pakker den ud af æsken. Testeksemplaret er sølvfarvet, men modellen findes også i mere farveglade varianter som lille og rosa. Med en tykkelse på næsten 13 millimeter er mobilen lidt tykkere end Soul B, men ikke kluntet på nogen måde. Udvendigt føles L700 rigtig eksklusiv med lækkert udformede knapper og en batteriklap helt i metal, der klikker fast på mobilen med perfekt pasform. Når mobilen er slukket, er der ingenting, der sladrer om, at det drejer sig om en ret billig model. Første skuffelse kommer ikke før, skærmen tænder. De fleste producenter har forkælet os med skarpe qvga-skærme, selv på lidt billigere mobiler, i lang tid. Skærmen i L700 har kun 176 x 220 pixel, og det giver ikke samme skarphed og overblik. Størrelsen på 2,1 tommer er vel fin nok, men den lave opløsning gør, at man ser pixelene på billedet, og skærmen giver også indtryk af at have færre farvenuancer end andre modeller.
Velgjorte taster
Tastaturet er ikke lige så stort som på en klap- eller skydetelefon, men tasterne er velgjorte, og L700 har en rigtig god firvejsknap. De fleste metaldele på mobilen har en børstet overflade, mens firvejsknappen og funktionsknapperne til volumen og kamera på siden af mobilen er blankpolerede. På siden af mobilen finder vi også stikket til Samsungs headset og oplader. Placeringen af stikket er ekstremt upraktisk, hvis man bærer mobilen i bukselommen, men L700 har også understøtter A2DP, så man kan bruge trådløse høretelefoner. Temaet i mobilen er Samsung hvide variant med farveglade ikoner. Tilpasningsmulighederne er ret bebrugerde, og man kan ændre baggrundsbilleder og visse skrifttyper, men der er ingen alternative menutemaer, hverken i mobilen eller til at downloade fra nettet. På klassisk Samsung-manér er skriften meget stor – noget, der bliver ekstra tydeligt på en mobil med lavt opløst skærm. Når man bladrer i menuer og lister, forstørres teksten i den aktive linje yderligere. Det er let at se, hvilket menuvalg der er aktivt, men teksten bliver så stor, at der ikke er plads til lange sætninger. Det går hurtigt at navigere i menuerne, selvom java-testen indikerer, at mobilen har en processor med ret middelmådig kraft. Anledningen til, at mobilen føles hurtig, er, at Samsung har fjernet meget af den eyecandy, der er i dyrere modeller. Menuskiftene sker uden animationer, og der er ikke mange grafiske effekter, hvis vi ikke medregner det dynamiske baggrundsbillede, der er installeret i mobilen på forhånd.
Mesterlig musik
Et område, hvor Samsung ikke har sparet, er musikafspilleren. Den har samme fine funktioner, som findes i mærkets topmodeller. At søge efter sange i musikbiblioteket eller at skabe spillelister er enormt simpelt. L700 er ingen iPhone, men musikafspillerens brugerflade er alligevel flot og brugervenlig. FM-radioen med RDS følger samme design som musikafspilleren og resten af brugerfladen. Som sædvanligt skal headsetledningen sidde i for, at radioen skal fungere. L700 kan fungere som clockradio – der er mulighed for at bruge radioen som alarm i stedet for en bippen. Suppleret med et hukommelseskort til en hundredekroneseddel bliver L700 en rigtig kompetent musikmobil. Når det gælder billede og video præsterer den ikke lige så godt. Kameraet er faktisk ikke dårligt, når man tænker på, at det kun er på 2 megapixel og mangler autofokus – billederne bliver ofte helt okay. Fotolampen er desværre ret svag og rækker knap en meter indendørs.
Skrabet web
Telefonbogen er rummelig, men det er en mangel, at hver kontakt har en fast opsætning af felter. Visse kontakter har måske flere forskellige arbejdsmobiler eller anden personlig information, som kan ryge med Samsungs begrænsning. Ellers er telefonbogen fin at arbejde med. Faner og små ikoner gør det enkelt at finde den rette information. Håndteringen af beskeder fungerer som den skal, og der er understøttelse af mail ved siden af SMS og MMS. Det tager et øjeblik at foretage alle indstillingerne i mailprogrammet, men kompatibiliteten med forskellige mailservere er rigtig god for prisklassen. Mobilen har ikoner til GMail og Googles søgemotor. Der er dog ingen applikationer, men kun links, der åbner den tilsvarende tjeneste i webbrowseren. Webbrowseren kommer fra Netfront – samme udvikler, der leverer webbrowsere til flere af Sony Ericssons mobiler. Men i L700 finder vi en skrabet version, så der mangler for eksempel peger, identificering af RSS-links og horisontal visning – funktioner der findes i andre mobiler med Netfront. Der er dog en separat RSS-feeder. Tophastigheden for data i L700 er 384 Kbit/s – mobilen har ikke turbo-3G, men det havde alligevel været rart med en mere kompetent webbrowser. Med undtagelse af hukommelseskort virker indholdet i æsken komplet. USB-kabel og synkroniseringsprogram indgår ligesom et stereoheadset med godkendt lydkvalitet. Funktionerne og ydeevnen fra hardwaren i L700 imponerer ikke, men vil man have masser af metal og kvalitetsfornemmelse for pengene, er det her den rette mobil.
Ydeevne
SP Mark-test: 1454 point totalt. Billeder (PNG) 75p, 3D-spil 11,6 FPS, JVM 2251p
Kommentar: L700 er en billig mobil, og det mærkes man på javaydeevnen. Menuerne er trods det ret hurtige, eftersom Samsung har fjernet mange af de animationer og effekter, der findes i dyrere modeller.
Batteritid / Taletid
Producenten oplyser: 3 timer 25 minutter
Batteriets taletid for os: 3 timer 40 minutter
Kommentar: Helt godkendt ciffer med tanke på mobilens mål – desuden et bedre resultat end det, specifikationerne angiver.
Spørgsmål og svar
Hører L700 med i Samsungs Soul-serie? Nej, L700 er en enklere model. Skærmen har lavere opløsning og mobilen har en simplere brugerflade.
Kan man bruge hukommelseskort med høj kapacitet? Ja, mobilen har støtte for SDHC-standarden, og Samsung oplyser, at kort op til 8 GB fungerer. Så derfor burde kort op til 16 GB også gøre det.
Kan man optage videoklip med kameraet? Ja, men de passer mere til MMS end på Youtube, eftersom opløsningen er begrænset til qcif.
Alternativer
Sony Ericsson W890 og Samsungs egen Soul B er nogle hundreder dyrere, men samtidig tyndere, hurtigere og udrustet med bedre skærme.