Samsung lancerer eget åbne styresystem til mobiler: Bada

Samsung har netop lanceret sit eget åbne operativsystem til mobiltelefoner under navnet Bada. Det skal gøre mobiler mere alsidige, og vil være tilgængeligt for udviklere i næste måned.

Samsung lancerer eget åbne styresystem til mobiler: Bada

Med styresystemet Bada vil Samsung imødekomme den moderne forbrugers behov om at kunne downloade avancerede applikationer og spil til mobilen. Styresystemet er baseret på selskabets erfaringer og udviklingen af Jet og S5230. Bada er det koreanske ord for “hav”, og skal være et symbol for at udviklerne med Samsungs ord har mulighed for at skabe en nærmest uudtømmelig kilde af applikationer.

Udviklingsværktøj fra næste måned

Allerede fra næste måned skal udviklere kunne begynde at lave programmer til det nye styresystem. Samsung skriver i en pressemeddelelse at det er enkelt at udvikle applikationer til Bada, og at udviklingsværktøjet både er brugervenligt og understøtter webtjenester.

Programmer udviklet til platformen vil blive tilgængelige som downloads i Samsungs nye internetbutik Samsung Application Store, hvor man kan hente til både computer og mobil.

Du kan læse mere om Bada på den officielle hjemmeside – www.bada.com.