Samsung M5650 test

Touch-skærm er ikke længere nok for at en mobil skal være moderne, hvilket Samsung måske ikke helt har forstået.

Samsung M5650 test

Samsung synes åbenbart, at der ikke kan være for mange små, billige touch-skærm-mobiler. Det er i og for sig fint, at denne type mobiler ikke længere kun er til for den, der vil betale mange penge for en stor telefon, men man kan tænke, om ikke Samsung sidder lidt for fast i visse idéer om, hvad der skal være i en touch-skærm-mobil, for at den skal være god.

Svær kamp

Samsungs brugerflade Touch Wiz med tilhørende widgets har været med, siden Samsung lavede deres første forsøg på touch-skærm-mobiler, der ikke har rettet mod erhvervskunder. Siden det blev lanceret første gang, er der sket en hel del på mobilmarkedet, og det er svært ikke at sammenligne med frem for alt Googles Android-system, der nu også kan købes i prisklassen omkring 1800 kroner. Det er svært at se, hvordan Samsung og Touch Wiz skulle kunne løbe med sejren i nogen form for sammenligning mellem systemerne. Samtidig er det ikke helt retfærdigt kun at sammenligne med et smartphone-system, når man også bør sammenligne med helt almindelige Java-mobiler uden touch-skærm. I det sidstnævnte tilfælde klarer M5650 sig betydeligt bedre.

At selv kunne vælge hvilke widgets og genveje, man vil have placeret på den tredelte startskærm, giver en fornemmelse af at kunne tilpas sin mobil, præcis som man vil have den. Den fleksibilitet findes ikke i almindelige telefoner uden touch-skærm. Så kan man se bort fra, at visse ikoner og widgets virker overdimensionerede. Man kan også have en vis overbærenhed over for, at det ofte hænder, at man flytter på et objekt på skærmen, når man egentlig vil stryge sidelæns for at skifte mellem startskærmene. Men at kunne møblere om i menuen med alle telefonens funktioner, også den tredelte, virker smidigt og velfungerende.

Middel til musik

Telefonens hovednummer, og det, der skiller den ud fra andre lignende modeller, er dens musikfunktioner. Specielle musikknapper under skærmen giver hurtig adgang til musikafspilleren, og M5650 leveres med et headset, der har såkaldte in-ear-høretelefoner. Lydkvaliteten imponerer ikke særligt, men fordelen med in-ear-høretelefoner er, at man kan lukke omgivelsernes lyd ude, hvilket i og for sig ikke er populært hos alle. Lydkvaliteten imponerer dog ikke. Musikafspilleren i sig selv imponerer heller ikke særligt med sine funktioner, men indeholder det, man kan forvente sig. Heller ikke lyden under samtale får mere end middelkarakter.

Touch-skærmen har ikke særlig høj opløsning, og derfor er det her ikke nogen særlig vellykket surfmobil, men hvis man holder sig til mobiltilpassede sider, går det okay hurtigt, og den lave opløsning bliver ikke et irritationsmoment.

Hvis man absolut vil have en touch-skærm-mobil og kan lide Samsungs brugerflade, er M5650 måske værd at se nærmere på. Har man ikke så bestemte krav, bør man overveje andre modeller.

Karakter
Telefoni & data: 6
Multimedie: 6
System & programmer: 7
Brugeroplevelse: 6
Materiale & kvalitet: 7
Total: 64 %