Hammerslag og kraftige bøjninger er bare nogle af de ting, som en ny type mobilskærm fra Samsung skal kunne klare.
Samsung har fremvist en ny type mobilskærm under navnet Flexible AMOLED. Der er altså tale om en AMOLED-skærm, som ikke alene er fleksibel, men også markant mere hårdfør end den gængse type AMOLED-skærm.
Se demonstrationsvideoen
I demonstrationsvideoen herunder viser Samsung hvordan en almindelig AMOLED-skærm bliver smadret af et enkelt hammerslag, mens den fleksible AMOLED-skærm klarer adskillige hammerslag uden problemer. Et andet eksempel på skærmens fleksibilitet er, at Samsung bøjer skærmen mens et aktivt skærmbillede fortsat kører uden problemer eller forvrængninger.