Samsung og Sony Ericsson oplever faldende indtægter
På et år er Samsungs indtjening faldet med 46 procent og omsætningen med 9,3 procent. Det skyldes især, at fladskærme og chips er blevet billigere. Samsungs fladskærme bliver på verdensplan oftest langet over disken, mens de er verdens anden største chipsproducent – så det kan mærkes, når priserne falder.
Derfor forventer Samsung i år en indtjening på ca. 50 mia. kr. mod sidste års 67. mia. kr. Det er jo også en god slat penge, trods alt.
På mobilfronten går salget strygende for Samsung. April, maj og juni gav således et samlet mobilsalg på 24,4 mio, og de forventer at runde i alt 100 mio. solgte mobiltelefoner i 2005.
Hos en anden mobilgigant, Sony Ericsson, går mobilsalget og omsætningen strygende. Det gør indtjeningen til gengæld ikke. I årets andet kvartal steg omsætningen fra 1.614 mio euro, mens omsætningen sidste år var på 1.504 mio. euro – en stigning på 110 mio. euro.
Indtjeningen faldt derimod dramatisk fra 113 mio. euro i sidste års andet kvartal til 87 euro i dette års andet kvartal.
Sony Ericsson forventer at sælge 720 mio. mobiltelefoner i år.