Samsung Omnia HD får en kærlig hånd

Så er Samsung klar med softwareopdateringer til den nye Omnia HD. Koreanerne lover bl.a. bedre ydeevne og forbedret lydkvalitetet under videooptagelser.

Samsung Omnia HD får en kærlig hånd

Samsungs italienske mobilafdeling har på deres Facebook-side oplyst om intet mindre end to opdateringer til deres nye topmodel, Samsung i8910, også kaldet Omnia HD.

Den første opdatering skulle eftersigende sørge for overordnet bedre ydeevne i Symbian-styresystemet. Den anden opdatering er formentlig af størst betydning for de mennesker, der har købt mobilen grundet dens videoegenskaber. I skrivende stund optager Omnia HD nemlig videoer med lydspor i AMR-format.

AMR-formatet hører fortiden til i en moderne high-end mobil, og lydkvaliteten har været ganske dårlig på grund af dette format. Opdateringen skulle således sørge for at mobilen fremover optager lydsporet i det fremragende AAC-format, hvorved lydkvaliteten kan blive langt bedre.

Kilde: Samsungs Facebook-side