Samsung overgår Apple på smartphone-salg
Over tyve millioner smartphones blev det til fra Samsung i årets tredje kvartal. Samsungs Galaxy-produkter har været populære blandt kunderne, og især Galaxy S2-modellen har været et hit.
Samsungs skyhøje salgstal svarer til, at de har solgt næsten 2,6 smartphones i sekundet i et helt kvartal – imponerende!
Apple ligger på en andenplads med et salg på 17,1 millioner smartphones i forrige kvartal, og Nokia kommer ind på en tredjeplads med 16,8 millioner smartphones.
Samsung bliver først med en mobil, der er baseret på det nye Ice Cream Sandwich, og der er ingen tvivl om at dette vil give salget et skub i den rigtige retning.