Samsung på trapperne med kæmpe retina-skærm

Snart vil du kunne købe tablet-computere med en skærmopløsning på 2560 x 1600 pixels. Det er højere end Full HD.

Samsung på trapperne med kæmpe retina-skærm

Apple opfandt begrebet ”retina-skærm”, da de sidste år lancerede iPhone 4. Der er ikke tale om en bestemt teknologi, men snarere en betegnelse for skærmens meget høje opløsning. I dag er det blevet sædvane at bruge ordet ”retina-skærm” til at beskrive skærme med en pixeltæthed på 300 pixels per tomme.

Samsung har for nylig fremvist en skærm på 10,1” med netop denne opløsning – altså 2560×1600 pixels. Ifølge den koreanske elektronikgigant vil skærmene være at finde i fysiske produkter allerede i slutningen af året.

Så kan man jo spekulere på, om det betyder, at vi allerede får den fjerde generation af Galaxy Tab at se inden årsskiftet.

Ovenstående hælder også vand på den rygtemølle, der maler om en retina-skærm i en kommende iPad. Den fik vi jo ikke med lanceringen af iPad 2, men eftersom Apple er storkunde hos den del af Samsung, der fremstiller komponenter, så er det netop blevet meget mere sandsynligt, at også iPad 3 bliver udstyret med en retina-skærm.