Samsung på vej med billig Android-mobil

Samsung ser nu ud til at være på vej med en billigere version af deres første Android-mobil I7500 Galaxy.

Samsung på vej med billig Android-mobil

Som den hidtil eneste af de store mobilproducenter introducerede Samsung tidligere på året deres første Android-mobil med navnet I7500 Galaxy. Mens vi stadig må vente lidt med at se den herhjemme, er den allerede kommet ud i blandt andet Tyskland. Og nu ser en billigere udgave også ud til at være på vej.

Navnet afslører den

En hidtil ukendt model er nemlig netop blevet certificeret af Wi-Fi Alliance, der sikrer, at enheder med Wi-Fi lever op til standarderne på området. Modellen er listet med navnene I5700 og Galaxy-lite, hvilket altså tyder på, at det er en skrabet udgave af Android-mobilen Galaxy.

Meget få informationer

Ud over at modellen har Wi-Fi, vides ikke mere om den andet end dens navn. Da der formentlig er tale om en billigere model, bliver den dog efter alt at dømme mindre avanceret end I7500 Galaxy.

Kilde: Samsung Hub