Samsung patenterer sikker sex-mobil
Samsung har på det seneste haft gang i at patentere helt nye mobildesign, så mobilen bliver mere velegnet til f.eks. spil. Det er dog tilsyneladende ikke det eneste, Samsung ønsker at satse på.
Nu har Samsung nemlig ansøgt om et nyt patent, der skal gøre det muligt for mobiltelefoner at måle kvinders fertilitet. Metoden skulle virke ved, at telefonen ved hjælp af en infrarød sensor måler kvinden kropstemperatur. Måles samtidig afstanden til kvindens trommehinde ved hjælp af laser eller overlydsteknologi, skulle det være muligt at bestemme, hvor langt henne kvinden er i sin menstruationsperiode. Derved kan graden af fertilitet, og hvor sikkert det er at have sex, måles.