Samsung præsenterer smartphones anno 2012 d. 15. marts
Med beskeden "Samsung line-up 2012 coming soon" er der lagt op til store forventninger. Samsung har nu inviteret pressen til pressemøde d. 15. marts i bl.a. Amsterdam, og her forventes det at den koreanske producenten vil præsentere nogle af sine produkter for 2012.
Invitationen kan dog også læses som at Samsung har tænkt sig at fremvise samtlige produkter for 2012. Spørgsmålet er bare om det er for tidligt at gøre dette. Der har været snak om at Galaxy S III først bliver præsenteret umiddelbart før sommer, så her ville der altså være tale om modstridende oplysninger.
Samsung har tidligere fortalt at man ikke vil fremvise noget nyt til dette års Mobile World Congress, hvilket ellers har været en uskreven lov inden for mobilbranchen. I stedet vil man altså fokusere på sit eget event, hvor man kan være alene om pressens opmærksomhed.
Vi følger naturligvis med på Mobile World Congress-messen i næste uge, og holder ligeledes et skarpt øje på Samsungs pressemøde i midten af marts.
Kilde: GSMArena