Samsung S5230 solgt i 5 millioner eksemplarer på 4 måneder
Samsung har på globalt plan solgt fem millioner S5230 siden premieren i maj, heraf 2,8 millioner i Europa. Salgsprognoserne viser, at der til november vil være solgt hele 10 millioner verden over, og lige nu topper den salgslisterne i lande som Frankrig, Storbritannien, Holland og Italien
Overrasker ikke Samsung
-S5230 har fået en vældig positiv modtagelse, og at det er en touch-mobil, som slår salgsrekorderne, er ikke nogen overraskelse. Vores undersøgelser viser nemlig, at touch-mobiler er det hotteste lige nu, også på det nordiske mobilmarked, siger Peter Kirring, Samsung Danmarks Salgschef for mobiltelefoner.
Prisen på omkring 1.400 kroner uden abonnement er formentlig også med til at gøre den ekstra attraktiv.