Samsung sætter vanvittige salgsmål for 2013
Koreanske Samsung har igennem de seneste to år vundet utrolig meget succes med deres smartphones, og er også blevet den største konkurrent til giganten Apple.
Samsungs egne forventninger til det nye år er da heller ikke beskedne. Sammenlagt satser firmaet på at sælge intet mindre end 510 millioner GSM telefoner i år, og hele 390 millioner af disse skal være smartphones.
Der er altså tale om en stigning på 20 procent fra de 420 millioner, som Samsung forventede at sælge i 2012 – tal, som vi stadig venter på at få talt op for at se, om de levede op til dette.
Det er dog ikke alle, der er lige så optimistiske som Samsung selv. Analysefirmaet Gartner forventer, at Samsung kan sælge omkring 250 og 300 millioner smartphones i løbet af året, og altså markant mindre, end det koreanerne selv håber på.
Læs også: Samsung klar med fleksible skærme til januar
Det er især den Android-baserede Galaxy-serie der skal trække salget, men Samsung forventer også at sælge en del Windows Phone baserede enheder.
Kilde: Phonearena