Samsung slår Nokia af tronen i Vesteuropa
Når det gælder almindelige mobiltelefoner (også kaldet feature phones) har Nokia længe siddet rigtig tungt på tronen som verdensførende. Men tingene har de sidste par året ikke været helt som de skulle hos Nokia og Samsung er ved at være en reel trussel mod giganten. Således solgte Samsung flere mobiltelefoner i første kvartal 2010 i Vesteuropa end Nokia, lyder nyeste tal fra IDC.
12,2 millioner enheder med Samsung-logoet blev langet over disken i Europa i første kvartal mod Nokia kun 9,1 millioner. Det svarer til en stigning for Samsung på 18 procent, mens Nokia oplevede et tab på 18 procent.
Når det gælder smartphones, dominerer Nokia markedet i Vesteuropa foran Apple, Blackberry, HTC og Samsung. Det kan du læse mere om her.