Samsung smider E590 på gaden
Midt i al snakken om Nokia N95, iPhone og så videre og så videre, smider Samsung ud af det blå en lille ny kameratelefon på gaden.
SGH-E590 bliver det fulde borgerlige navn på den lille gummi-omsvøbte model, som kan prale af et 3 megapixel kamera med autofokus. Vægten på den lille sag skulle være holdt helt nede på sølle 66 gram, og på det tykkeste sted skulle den ikke fylde mere end 13,5 mm.
Men udover sin absolut lille størrelse er E590’s hovednummer også en panoramafunktion, og at autofokus nu endeligt fungere, ved at man holder udløserknappen halvt nede, før man tager billedet, som man kender det fra digitalkameraer og hos visse andre mobilproducenter.
Samsung E590 skulle være klar til salg her i Europa og i Asien i løbet af juni.