Samsung Tocco Ultra Editon officielt annonceret

Samsungs såkaldte "helte" telefon, som er spækket med ny teknologi, er officielt blevet annonceret i dag.

Samsung Tocco Ultra Editon officielt annonceret

Nyeste telefon fra Samsung kombinerer teknologi fra den gamle Tocco telefon med det evigt populære design fra deres Ultra Edition serie.

Udover at være udstyret med 2.8 tommer WQVGA touchskærm, som skulle være resistent mod ridser, har Samsung også valgt at putte et normalt tastatur ind i den ellers ret smalle Tocco (12,7mm).

De gode nyheder stopper dog ikke her. Med i købet får man nemlig også: Et 8 megapixel kamera med autofokus og ansigtsgenkendelse, så du kan tagge og smide billeder direkte op på 'Fjæsbog'. Og lækkerierne fortsætter: Indbygget GPS, HSDPA til hurtig surfing, Bluetooth 2.1, DivX og XviD understøttelse og en musikafspiller, der selv finder codecs til hvilket som helst musikformat du skulle have lyst til at gemme dine sange i på de 16gb som telefonen understøtter op til i SD kort.

Mobilen skulle være at finde på markedet fra april i år i den røde farve, som ses på billedet med planer om flere farvemodeller senere i 2009.