Samsung vandt over Apple i retten
Apple og Samsung har efterhånden haft en del juridiske strider, og en af disse har netop udspillet sig i det hollandske retssystem. Apple sagsøgte sidste år Samsung for at plagiere den populære iPad med Galaxy Tab 10.1.
Apple tabte i første omgang sagen, men valgte efterhånden at appellere sagen til en højere instans af retssystemet.
Også denne domstol har nu afvist Apples klage, skriver nyhedsbureauet Reuters. Apple får dermed ikke medhold i sagen mod Samsung, der ifølge Apple skulle have krænket producentens ophavsret ved at plagiere flere detaljer fra iPad.
Samsungs sejr betyder at Apple ikke kan hindre salget af den populære tablet på det hollandske marked.