Samsung: Vi kommer også med 64-bit processor

I kølvandet på iPhone 5S med 64-bit processor forklarer Samsung nu, at de også kommer med en 64-bit processor.

Samsung: Vi kommer også med 64-bit processor

Tirsdag aften blev iPhone 5S lanceret med to vigtige opdateringer. Den ene er fingeraftrykslæseren, den anden er 64-bit processoren.

64-bit processoren er nok ikke det, der får folk til at løbe skrigende ned til den nærmeste iPhone-forhandler, hive fat i sælgeren og råbe “jeg skal have iPhone 5S med 64-bit processor!”.

Med 64-bit processor får man det, man kan kalde for en computerlignende ydelse, der kan trække ekstremt tunge apps og spil.

Lige nu og her kommer det dog ikke til at betyde noget for ydelsen, da 64-bit processorer skal understøttes af 4 GB RAM for at kunne udnyttes til noget interessant. Der kommer til at gå noget tid endnu, inden vi vil se smartphones med 4 GB RAM, men man kan se Apples introduktion som en måde at foregribe fremtiden på.

Udviklerne kan nemlig allerede nu forberede sig på at udvikle apps til iOS baseret på 64-bit-arkitekturen, så når den første iPhone kommer med 4G RAM, så kan iOS-økosystemet være klar allerede fra dag 1 til at udnytte ydelsen fra 64-bit processoren.

Nu er Samsungs chef for mobilafdelingen så også ude og sige, at deres næste smartphones skam også får 64-bit processor. Det sker ikke i den nærmeste fremtid, men det kommer med deres kommende smartphones. Formentlig bliver det med Samsung Galaxy S5, som forventes at blive lanceret til foråret 2014.

 

Historien følges op

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 10/9/2013 publicerede redaktionen nyheden; Mobil.nu’s livedækning af Apples Keynote d. 10 september 2013 – Du kan læse det videre forløb her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..