Samsung X830: Med indbygget telefon
X830 er formodentlig den mobil,
der mindst ligner netop en mobil.
Ligheden med en almindelig
MP3-afspiller er derimod slående.
Den har både det samme format som
mange MP3-afspillere og hjulet, der
har gjort iPod til en succes. Hukommelseskapaciteten
behøver Samsung heller
ikke skamme sig over. Det er lykkes at
få 1 GB ind i telefonen, omkring 200
sange eller 12-13 timers musik med
andre ord.
Den MP3-fikserede form på telefonen
gør, at oplevelsen af afspillerens
telefondel bliver ret speciel, for ikke
at sige særegen. Mest åbenbar er nok
displayet, der er noget smal til en telefon.
På skærmen vises to kolonner af
ikoner, og under programikonet finder
man musikafspilleren. For at starte
den, skal man dog snurre telefonen
over på MP3-indstillingen igen. Samsung
har nemlig valgt at adskille de to.
Når man lytter til musik, kan man ikke
bruge kameraet i telefonen, men ellers
kan man komme til det meste, mens
man lytter. Man kan derimod ikke styre
musikafspilleren samtidig med, at man
for eksempel bruger webbrowseren
til at surfe. Netop i webbrowseren er
den smalle skærm en vigtig faktor for
oplevelsen, eller manglen på samme.
I bredden er skærmen beskedne 128
pixels, og med det i baghovedet går det
alligevel forholdsvis godt at surfe på
mobiltilpassede sider. Tekster deles op,
så de kan læses, men en del lange ord
forsvinder ud i marginen, så det kan
være nødvendigt at scrolle til siden. Og
at der sjældent kan være mere end tre
ord per linje, gør jo ikke siderne særlig
lette eller hurtige at læse. Måske skal
man ikke sørge over den manglende emailfunktion
med tanke på skærmens
bredde.
Når man bruger det indbyggede
kamera, får skærmens format mere
betydning for brugen. Når man tager
et billede, bliver hele billedet ganske
enkelt ikke vist, som det kommer til at
se ud. I stedet ser man kun midten at
billedet, og først når man senere ser på
billedet, opdager man, at der er mere
til både højre og venstre. Det kan med
andre ord blive til interessante overraskelser.
Samtidig er det let at komme
til at holde fingrene for linsen, når
man skal tage billeder, men det er jo
noget, man hurtigt bemærker og kan
gøre noget ved, så snart man kigger i
søgeren.
Som telefon
For at aktivere telefonen skal X830
være slået ud. Ringer det, mens man
lytter til musik, må man slå telefonen
ud for at svare. Så slukker musikken
for at gå i gang igen, når samtalen afsluttes.
Menuerne styrer man gennem
ved enten at dreje eller trykke på telefonens
klikhjul. Valg gør man dog ved
hjælp af knapper ved tastaturet, og det
er lidt for langt fra skærmen til at det
bliver helt let. Tastaturet ligner ganske
vist ikke et almindeligt tastatur, men
består i stedet af to kolonner med cifre.
Man skal tænke lidt ekstra for at
ramme den rigtige tast, især når man
skal skrive beskeder. Det er selvfølgelig
et spørgsmål om vane, fordi vi alle har
vænnet os til de traditionelle tastaturer,
og så er denne type jo sværere at
bruge.
Som MP3-afspiller
Musikfokuset i X830 kan et langt
stykke hen ad vejen være et markedsføringstrick.
Det er lettere at sælge den
til musikinteresserede, på samme måde
som Sony Ericsson sælger Walkman-telefoner,
der i praksis ikke adskiller sig
væsentligt fra de øvrige modeller. Det
mest interessante er altså, hvordan
X830 klarer sig som musikafspiller, i
praksis.
Man kan downloade musik fra for
eksempel din operatørs musiktjeneste,
men eftersom X830 kun er en 2G-telefon,
tager det et godt stykke tid at
downloade sange til telefonen via mobilnettet.
Den har ganske vist Edge,
men for at kunne udnytte det, skal du
bruge en operatør, der udbyder Edge
på sit mobilnet. Det gør Telia som den
eneste herhjemme.
For at overføre musik fra computeren
til telefonen bruges den medfølgende
software og Windows Media
Player. Når driverne fra Samsung er
installeret, finder Windows telefonen
og identificerer den som en bærbar
medieafspiller. Så synkroniserer man
sit<