Samsung Z300: Komprimeret 3G-bombe

Z300 ser ikke ud af meget ved første blik. Men den kan meget mere end Samsungs sædvanlige GSM klaptelefoner.

Samsung Z300: Komprimeret 3G-bombe

3G-toget ruller. Og som mange andre har Samsung valgt at hoppe på toget. For alvor. Samsung Z300 er en videreudvikling af Z500. De er begge to små og smidige 3G-telefoner af klap-versionen uden nogen strittende antenne. Alligevel er den fyldt med funktioner, ikke mindst den slags, der drager nytte af 3G.

‘Komprimeret’ er det rette ord i denne sammenhæng. Den er lille af format, men rummer meget. Den her telefon kan klare det meste af, hvad 3G-telefoner plejer at kunne: videosamtale, musikafspiller, videovisning, TV og radio via mobilnettet, billede- og videobeskeder. Og selvfølgelig almindelig samtale og SMS.

Det sidste er naturligvis nok så vigtigt. Og faktum er, at lyden ved de almindelig samtaler imponerer. Z300 har ganske enkelt god lyd – klar og med en god skarphed.

At det er en komprimeret 3G-telefon, indebærer trods alt også en del svagheder. Skærmen er ikke så stor som på visse 3G-mobiler, der har et lidt større format, selv om denne skærm dog har et godt lys og er helt udmærket.

En anden detalje, som ikke er perfekt, er tasterne, der styrer menuerne. De sidder alt for tæt på hinanden. Det gør for eksempel, at jeg hele tiden kommer til at trykke på menutasterne, når jeg egentlig bare prøver at trykke navigationstasten til venstre. Det er i det hele taget mange gange, man kommer til at trykke forkert på tasterne på grund af den tætte placering. Det er lidt synd, for ellers er Z300 en mægtig god telefon.

God webbrowser

3G indebærer jo en hurtig internet-opkobling. At surfe med en mobiltelefon betyder ofte, at du er nødt til at nøjes med enkle WAP-sider. Men det er faktisk ikke tilfældet med Samsung Z300. Okay – websider, der er tilpasset mobiltelefoner og lommecomputere, er lettere at surfe på med mobilen. Men takket være 3G-hastigheden og den udmærkede webbrowser i Z300 kan du sagtens surfe på de almindelige websider.

Webbrowseren i Z300 er Openwave version 7.0.2, og den forekommer i princippet lige så kompetent som webbrowsere i rigtige smartphones med Symbian, PalmOS eller Windows Mobile som styresystem. Den tilpasser siderne godt efter skærmens størrelse og kan klare flere avancerede webfunktioner, f.eks. sider, hvor du skal logge ind.

Mobil e-mail er en anden af de ting, som visse 3G-mobiler ikke har været gode nok til, men her er der forbedringer i farvandet. Samsung Z300 har dog stadig nogle missere i e-mail programmet. Du kan ikke vedhæfte en fil (et billede eller et videoklip). I stedet er du nødt til at gå ind i mappen, hvor billedet eller videoen ligger, markere filen og vælge ‘send som e-mail’.

Derimod kan Samsung Z300 for eksempel sende e-mails via en server, som kræver, at du logger ind. Og generelt fungerer e-mailen til karakteren godkendt.

Og så til det sjove…

Når det kommer til de lidt sjovere funktioner, har Z300 både megapixelkamera og medieafspiller. Kameraet er ikke fabelagtigt, men tager helt okay megapixelbilleder. De er dog ikke så gode, at jeg vil printe dem ud for at sætte dem ind i familiealbummet.

Til dem, der vil bruge videosamtale, er der et enkelt VGA-kamera under skærmen, som filmer ved videosamtaler.

Noget bedre virker Z300’s underholdningsfunktioner som lyd og video. I Z300 er der en god medieafspiller, som kan afspille video og musik. Ud over en 50 MB hukommelse i telefonen, kan du bruge et ekstra hukommelseskort af den rigtig lille slags – Transflash/MicroSD.

I medieafspilleren kan du lægge playlister ind med musik og video. Jeg prøvede både at downloade musik til telefonen og at overføre musik fra computeren til hukommelseskortet. Begge dele virkede helt fint.

Der er en endnu mindre skærm på telefonens yderside. Det er en OLED-skærm, hvilket gør, at farve-cifrene, som viser klokken og anden information på telefonens yderside, når den er klappet sammen, er tydelige uden at æde alt for meget batteri. Der kan du for eksempel også se nummer eller navn på , der ringer, når du modtager et opkald.

Noget sparsom

Menuerne i Z300 er i overensstemmelse med Sams