SamsungKNOX: Samsungs løsning til mere sikker business
Sikkerhed og integritet er en udfordring for virksomheder, som vil – eller er nødt til – at tilgodese medarbejdernes stigende krav til IT-afdelingen om at kunne bruge deres egne smartphones og tablets i arbejdsøjemed.
SamsungKNOX er Samsungs løsning til at sikre systemet fra hardware til applikationslager, idet den via en krypteret container adskiller arbejdsrelateret data og privat brug af mobile enheder, og samtidig tilgodeser virksomhedens eksisterende sikkerhedskrav i forhold til forretningsdata uden at krænke medarbejdernes privatliv.
Adskillelsen understøttes af Security Enhanced (SE) Android og filsystems-kryptering, og beskytter virksomhedsdata og applikationer fra data-lækage. Løsningen er kompatibel med den eksisterende infrastruktur, eksempelvis MDN, VPN og Active Directory, og er en sikker og enkel løsning for virksomheder, der ønsker at implementere og administrere BYOD-strategier.
Man tilgår SamsungKNOX via et ikon på den mobile enheds startskærm. Herfra præsenteres brugeren for en række applikationer, såsom e-mail, browser, adressebog, kalender, fildeling, CRM og businessprocess-programmer – alt sammen i et sikkert miljø.
SamsungKNOX muliggør, at eksisterende Android system-funktioner automatisk integreres, og at man opnår en valideret og robust sikkerhed, uden at det kræver ændring af kildekoden.
Applikationsudviklere slipper for at bruge individuelle funktioner såsom FIPS-kompatibel VPN, on-device kryptering, Enterprise Single Sign On (SSO), Active Directory support og Smart Card-baseret multi-factor- authentication.
SamsungKNOX bliver kommercielt tilgængelig for udvalgte Samsung Galaxy-enheder fra andet kvartal af 2013.