Samsungs harddiskmobil kommer snart
Da Samsung viste deres første mobiltelefon med harddisk frem under årets CeBIT-messe i Hannover, sagde de, at den ville komme ud på markedet i løbet af tredje kvartal 2005. Nu er vi så midt i tredje kvartal, og venter stadig på at få klar besked om, hvornår den kommer.
Dog ved vi, at den er på vej. FCC, den amerikanske myndighed som godkender mobiltelefoner i USA, har givet grønt lys for telefonen, så den kan sælges. Derfor bør der ikke gå lang tid, inden vi ser den i butikkerne.
I300 er en smartphone med 3GB indbygget harddisk, så den er ideel at kombinere med musik. Foruden den store harddisk, kan den også udstyres med et ekstent hukommelseskort (micro-SD), og musikken kan afspilles gennem telefonens stereohøjttalere.
I300 er baseret på Microsoft Windows Mobile-styresystem.