Samsungs solcellemobil kommer til oktober
Præcis som med Nokias og Sony Ericssons miljømobiler skal Blue Earth delvis bestå af genbrugt plastik. Men Blue Earth har desuden solceller, hvilket skal mindske behovet for opladning. Samsung oplyser at batteritiden kan forlænges med 30 procent når man anvender telefonen på en solrig dag. Desuden skal batteriet kunne lades helt op ved blot at ligge nogle timer i solen, fortæller Samsung.
Samsung har også fjernet flere af de skadelige stoffer fra telefonen, blandt andet bromerede flammehæmmere og ftalater, og de har desuden minimeret indpakningen som telefonen leveres i.
“Blue Earth” har også andre funktioner med fokus på miljø. Den indbyggede skridttæller har f.eks. en ekstrafunktion på startskærmen, som ikke bare viser hvor man skridt man har gået, men også hvor stor en miljøbesparing det svarer til, hvis man sammenligner med at køre i bil.