Sandberg og IPXTalk. indgår aftale omkring IP-telefoni
Sandberg og IPXTalk aftale betyder, at Sandberg stiller headsets, webkameraer og mikrofoner til rådighed, mens IPXTalk stiller software og gratis taletid til rådighed. I kombination med en internetforbindelse, er det alt, hvad der skal til, for at kunne benytte sig af IP-telefoni. Det betyder, at når man fremover køber et headset, NightCam eller en fra Sandberg, at der så medfølger en gratis testkonto med det helt nye IPVideo Telefoni på IPXTalk.com. Også 250 minutters taletid til fastnettet i 33 lande samt 5 mobil destinationer, får man med i købet.
IPXTalks adm. dir., Ivan Sølvason, der er en af pionerene indenfor IP-telefoni herhjemme, fortæller:
– For langt de fleste betyder et skift til vores IP-telefoni først og fremmest en markant lavere telefonregning. Derudover får brugerne adgang til et væld af ekstra avancerede services. Services, som sætter helt nye perspektiver på kommunikationsformerne, vi kender i dag. Systemet vi anvender, bruges allerede i dag af tusindvis af tilfredse kunder i ind- og udland.
IPXTalk.com er samtidigt det første selskab i Danmark, der tilbyder PRØV FØRST, inden du køber.
Via den gratis testkonto i kombination med Sandbergs produkter, kan man ved selvsyn afprøve IPXTalk-systemet i 30 dage. Desuden får man lov at anvende IPXTalk’s softwaretelefon, der inkluderer en bunke nyttige funktionaliteter, som andre IP-telefoni systemer normalt ikke har. Blandt andet mulighed for video telefoni, konferencekald/mødetelefon (op til 10 deltagere), 6 indgående eller udgående linier, indbygget telefonsvarer, "Vil ikke forstyrres"-funktion samt optagefunktion – f.eks. til referatbrug ved konferencekald.
Man skal kun indtaste telefonnummer og password – så er IPXTalk klar til brug.
Mere om sagen
Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen gik et skridt videre. 30/11/1999 rettede vi nyt fokus på sagen med en historie med fokus på TDC med billig IP-telefoniløsning – Klik her og læs videre.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..