Satellitradio ind i MP3-afspilleren

MP3-spillere er på vej til at smelte sammen med satellitradioer. Det giver en langt bedre radiooplevelse, end den man får i dag.

Satellitradio ind i MP3-afspilleren

Det knitrer. Du skruer på afspilleren. Nu er der slet ingen lyd!

Du kender det alt for godt, når du bruger radioen i din MP3-afspiller. Altså hvis du overhovedet gør det. For kvaliteten af radioerne i de mobile enheder – og det gælder især mobiltelefoner – er ofte rigtig dårlig.

Men nu ser det ud til, at digital satellitradio er ved at smelte sammen med de mobile afspillere, skriver New York Times. Allerede nu kan kunderne i USA nemlig bruge blandt andet mobiltelefoner til at få krystalklar radio lige ind i øret. Også uden at de sidder hjemme foran satellitradioen – eller i bilen, hvor man typisk hører radioen.

Der er dog en hage ved fremskridtet. Satellitradio koster nemlig penge. Typisk 70-80 kroner om måneden.