Satya Nadella viser Surface Duo frem
Der er stadig flere måneder til, Microsofts Surface Duo når hylderne, men det betyder jo på den anden side, at der kommer flere og flere rygter om telefonen i takt med at vi nærmer os lanceringen. Det nyeste vi har hørt om Microsofts kommende Android-telefon har tilmed selskabets direktør Satya Nadella i hovedrollen.
Satya Nadella viser Surface Duo frem
Det er i form af et billede, der viser Nadella sammen med Yahoos Finansredaktør Brian Sozzi, hvor Nadella venligt viser sin Surface Duo frem. Det er ikke første gang, vi ser Surface Duo, for Microsoft viste den selvfølgelig flittigt frem ved oktober måneds Surface-event.
På det nye billede får vi dog en god indikation af præcis hvor tynde hver side af enheden rent faktisk er. Det kan også gøre det lettere at vurdere hvor let den vil være at have med i lommen.
Se også: Bedste bræbare computer
Microsoft satser også på PC med to skærme i 2020
Surface Duo er desuden ikke Microsofts eneste satsning inden for dual-skærmene i år. Udover telefonen kommer der også en dual-skærm PC, Surface Neo, der kører Windows 10X. Begge enheder benytter teknologien med foldbare skærme, som vi blandt andet har set fra Lenovo med ThinkPad X1 Fold.
De to Microsoft-enheder forventes at nå hylderne en gang i slutningen af 2020, i hvert fald hvis ikke Microsoft løber ind i problemer undervejs.
Kort om Surface Duo
Designmæssigt ligner Surface Duo den Surface Neo-laptop, der også blev lanceret sidste år men bare mindre naturligvis. Surface Duo har to 5,6 tommer skærme, der kan rotere 360 grader og dermed blive til en mini-tablet med skærm på 8,3 tommer.
Den kommer desuden med Android som styresystem.
Se også: Nyheder om Surface Duo
Microsoft CEO @satyanadella pulls out the new foldable Surface and I get mesmerized. Darn slick device! @YahooFinance pic.twitter.com/OxWK3jAGLS
— Brian Sozzi (@BrianSozzi) January 12, 2020