Ny screenshot-funktion kan være på vej til Android Nougat
Det var i 2011 i forbindelse med lanceringen af Android 4.0 Ice Cream Sandwich, at funktionen til at tage screenshots så dagens lys i Android.
Siden da er der ikke sket meget med funktionen, men nu kan der være noget nyt på vej.
Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy mobiler
Tag præcise screen shots med Android 7.0
En Youtube-video viser et Android 7.0 Nougat, der kan tage screenshots af præcis det, man ønsker på skærmen.
En række Reddit-brugere skulle også have fundet code i Android Nougat 7.1 Android Open Source Project, der indikerer en funktion kaldet ”partial screenshot.”
Så i stedet for at tage et billede af hele skærmen og derefter være nødt til at skære dele af billedet fra i et redigeringsprogram, kan du allerede udvælge motivet fra starten.
Se også: Guides til Android 7.0
Screenshot som på Macbooks og Chromebooks
Funktionen minder meget om det, man kan med Apples MacBooks ved at trykke Command + Shift + 4 eller med Chromebooks ved at trykke ctrl+alt+Window Switcher og derved kan skræddersy dit screenshot.
Det er dog ikke den eneste forbedring i den nye Nougat-version. Der kommer også nye multi-tasking funktioner, mere effektiv kontrol af notifikationer, nye batterifunktioner og forbedret data-lagring. Læs mere om Android 7.1.
Se også: Nyheder om Android