Se den kommende HTC M7 her

HTC skulle være på vej med en ny super topmodel til i år - se lækkede billeder af den her

Se den kommende HTC M7 her

Der har gennem den sidste måned dukket flere og flere rygter op på nettet omkring en ny HTC topmodel, der indtil videre går under navnet HTC M7. Telefonen er en Android model, og skal være HTC’s modspil til de andre store modeller i år, som for eksempel Samsung Galaxy S4 og Sony Xperia Z.

Billederne ovenfor viser efter sigende den nye M7 model, og viser en model som til dels ligner tidligere HTC modeller.

HTC M7 kommer ifølge en tidligere kilde med en 4,7 tommer skærm der overgår stort set alt hvad vi har set i forhold til opløsning, og skulle efter sigende have en pixeltæthed på 468 PPI.

Derudover siges det at M7 har en quad-coe 1,7 GHz processor, et 13 megapixel kamera og et 2300 mAh batteri.

Der er stadig ingen officiel udmelding fra HTC om telefonen, men mængden af omtale den begynder at få på rygtebørsen, kunne tyde på at firmaet ikke er langt fra en præsentation af modellen – måske på MWC i februar hvis vi er heldige.

Kilde: BGR