Se mere med trådløst kamera
Overvågningskameraer i forskellige formater, findes der mange af. Nokia har en variant, som du kan sætte op, og så få kameraet til at tage MMS-billeder, der bliver sendt direkte til din mobiltelefon. D-link går et skridt videre med deres overvågningskamera, der bringer livebilleder direkte i din mobiltelefon.
D-links kamera sætter du op til et trådløst netværk, for eksempel i dit hjem eller på kontoret. Så sender den via nettet billeder frem til din mobiltelefon, som dog skal være en 3G-mobil. Så kan du bare læne dig tilbage, og se livebilleder fra kameraet. Opløsningen på kameraet er 640 x 480 pixels.
Du kan også vælge at se livebillederne direkte på nettet. Hvordan lyden er og eventuelle muligheder for at styre kameraet, oplyses ikke. Derimod lover D-link, at de vil fortsætte med at producere produkter, som du ved hjælp af en mobiltelefon og internet kan få nytte af.