Se video fra Apples præsentation

Nu kan du se eller gense den komplette keynote-præsentation med bl.a. Steve Jobs fra Apples nyligt overståede musik-event.

Se video fra Apples præsentation

Lad der være ingen tvivl om at Apple er blandt verdens bedste til at afholde keynote-præsentationer, og især firmaets øverste chef Steve Jobs er kendt for at snakke og fortælle med en sådan passion, der gør en stor del af industriens øvrige spillere til skamme.

Derfor er det altid interessant at se videoer fra Apples events, og til trods for at der ikke blev præsenteret nogle mobiltelefoner ved onsdagens præsentation, er heller ikke denne præsentation nogen undtagelse. Præsentationen blev sparket i gang af Steve Jobs, hvorefter adskillige øvrige Apple-ansatte og samarbejdspartnere overtager talerstolen for at tale om bl.a. iPhone og iPods samt opdatering til disse, iTunes 9, OSX Mobile som spilleplatform og naturligvis de nye produkter i iPod-serien.

Se den her!

Hvis du har cirka en time og et kvarter tilovers kan du bruge tiden på at se videoen fra Apple. Det kræver dog at du har Apples særlige videoprogram QuickTime installeret på din computer, eftersom dette bruges til at afspille det strømmende videoindhold fra Apples servere.

Du finder videopræsentation lige her!