Send direkte til billedrammen

Parrot er især kendt for deres Bluetoothkit til biler. De laver dog også fotorelaterede ting, heriblandt digitale billedrammer. Deres seneste er en lidt speciel kreation med indbygget simkort

Send direkte til billedrammen

DF7700 er navnet på Parrots helt nye digitale billedramme. Normalt er disse fotorammer udstyret med diverse porte til hukommelseskort, men her adskiller DF7700 sig markant.

Man har udstyret billedrammen med et sim-kort og et nummer, som tillader at brugerne kan sende billeder direkte til rammen via mms.

Man står altså på ferien et eller andet sted med sin kameratelefon, og kan så sende feriebilledet direkte hjem i rammen på stuebordet.

Skærmen er på 7 tommer, og lyset i denne justeres automatisk i henhold til lyset i rummet, og rammen kan selv rotere billeder der bliver lagt ind i den. Hvis man nu ikke vil nøjes med at sende mms-billeder, så har rammen også almindelig SD-hukommelseskort-port, og også indbygget hukommelse, med plads til cirka 500 snapshots. Der er også USB-forbindelse, så man kan koble rammen til computeren.

Man kan programmere rammen, til at køre forskellige slideshows med fotos, og man behøver ikke engang tænke på at slukke den, når man går i seng, for den indbyggede lyssensor slukker selv, når lyset slukkes i huset.

DF7700 skulle være på gaden i løbet af december.