Sender musikreklamer som MMS

Reklamebureaet Bates går nye veje i Norge - musikinteresserede får MMS-reklamer for tysk festival.

Sender musikreklamer som MMS

MMS er som skabt til avancerede, direkte og personlige reklamer. Det mener reklamebureaet Bates, der nu forsøger sig med MMS i Norge.

Anledningen er Magma-festivalen i Berlin 23. november, skriver ITavisen.no.

Bates er gået i samarbejde med Telenor, der har givet reklamebureaet adgang til kunder, som har sagt ja til reklamer for musik.

Men kun kunder der har en Ericsson T68i eller Nokia 7650 får en MMS-besked med musik og billeder fra festivalen, fordi de to telefoner netop understøtter MMS.