Seriøs opdatering af Google Translate til Android

Den seneste udgave af Googles oversættelsesprogram rummer en række features, der kan løfte programmet til nye højder.

Seriøs opdatering af Google Translate til Android

Den seneste opdatering af Google Translate, som lige er kommet ud, rummer en række nye muligheder, som gør det endnu federe at have Google med på farten.

Ud over enklere opbygning og nemmere adgang til de enkelte sprog, er det nemlig også blevet muligt at bruge oversættelsesevnerne, når man taler med en ven, der ikke er så skarp i det sprog, du klarer dig bedst på.

Eller det vil sige, at en opdatering med dansk endnu mangler, men det skulle være muligt at bruge den nye oversættelsesfeature på engelsk og spansk.

Mens man udtaler de engelske ord i funktionen, som hedder Conversation Mode, oversætter Translate løbende, så der kommer spanske ord ud i den anden ende. Overdrevent smart, men det er her til formiddag ikke lykkedes os at få det til at virke her på redaktionen.

Den nye udgave af Google Translate kan også løbende oversætte eksempelvis sms’er, men den er indtil videre også kun i stand til at læse sms’erne højt på spansk og engelsk. Denne feature virker ved første øjekast ganske udmærket.

Vi ser frem til at der kommer flere sprog, men har du lyst til at prøve den, så kan du finde den gratis applikation i Android Market.