Siemens kaster ny ungdomsmobil i grams
Følger du med i Popstars på TV2 ligesom de andre 999.999 seere hver tirsdag, så er du ikke i tvivl. Siemens er hovedsponsor for årets popbrag.
I starten af november, sender Siemens deres nye ungdomsmobil C45 på markedet. Og man benytter sig selvfølgelig af Popstars sponsoratet. Men som den første producent, har Siemens også valgt at lade ikke færre end 120 almindelig dødelige teste den helt nye telefon – selvfølgelig inden modellen kommer på hylden i de danske butikker.
Det eneste man forpligter sig til er – foruden at teste telefonen – at udfylde og indsende et skema til Siemens. Man skal være mellem 16 og 35 år for at være med.
Der bliver uden tvivl kamp om de 120 telefoner. Er du interesseret så klik på linket nedenfor.