Bekymring for sikkerhed stopper udbredelsen for tingenes internet
Tingens internet bliver stille og roligt mere og mere integreret i vores liv, men forbrugerne afslører, at det godt kunne gå hurtigere med udbredelsen. Bekymring omkring sikkerheden går nemlig, at vi er tilbageholdne med rigtig at tage tingenes internet til os.
24 procent udskyder køb ind til sikkerhed garanteres
Accenture har spurgt 28.000 forbrugere og 47 procent svarer, at de har bekymringer om sikkerheden og hele 24 procent svarer, at de vil udskyde købet af en ny smart enhed, indtil de får bedre garantier for sikkerheden. 37 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer også, at de vil være mere forsigtige, når de fremover bruger smarte enheder og tjenester.
Undersøgelsen viser også, at kun 13 procent har tænkt sig at købe et smartwatch i 2016 og det samme gør sig gældende for wearables, husalarmer og smarte termostater.
Se også: Sikkerhed og tingenes internet
Ikke tilfældigt der er fokus på sikkerhed
Ifølge Jesper Strømann, der er Managing Director hos Accenture, er det ikke tilfældigt, at sikkerhed er blevet så vigtigt for forbrugerne. Han forklarer, at vi gennem de sidste par år har set flere eksempler på brud på den personlige sikkerhed blandt andet gennem datalækager og krænkelser af databeskyttelseslovgivningen hos både virksomheder og offentlige myndigheder.
“For mange forbrugere har det været en brat opvågning, som nu påvirker deres købsadfærd. Store som små virksomheder vil derfor være nødt til at kunne dokumentere produkternes sikkerhed over for forbrugerne for at kunne lykkes med den vækst, som er blevet spået for tingenes internet”, vurderer Jesper Strømann.
“Verden bliver stadig mere forbundet gennem data, og de virksomheder, der formår at levere sikre løsninger til forbrugerne, er blandt fremtidens vindere”, siger Jesper Strøman.
Se også: Fordele og ulemper ved tingenes internet
Få syn på internetforbindelser ved Telia
Seneste nyt om emnet
Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 26/2/2016 blev historien fulgt op med en artikel der drejer sig om Ericsson søsætter det første succesfulde dækningsforsøg til Internet of Things – Du læser den her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..