Sikkerhedshuller i seneste Symbian

F-Secure gør opmærksom på et nyt hack til Symbians styresystem, der blandt andet bruges i Nokias mere avancerede mobiler.

Sikkerhedshuller i seneste Symbian

Du skal ikke gå at tro, at på trods af, du har et antivirusprogram installeret i din N95 8GB eller lignende telefon, så er du sikret fra hackerangreb på din mobil. Antivirusselskabet F-Secure har netop udsendt en pressemeddelelse om sikkerhedshuller i den nyeste version af styresystemet Symbian.

Helt præcist er der tale om styresystemet til S60 3. Edition, som Nokia N95 8GB blandt andet benytter sig af. Sikkerhedshullet gør det muligt for hackere at få uautoriseret adgang til telefonens filsystem, og har derfra fri mulighed for at lave ændringer i systemet.

Men det kræver dog noget af hackeren.

– Applikationen skal downloades af mobilbrugeren selv, så dette hacking værktøj er ikke til fare for den almindelige mobilbruger. Men, fordi applikationen tillader en bruger adgang til telefonens filsystem, anser vi den som en sikkerhedstrussel. Mobil virus soruce kodning kan updateres til 3. edition telefoner og med tilføjelsen af denne privilege escalation, kan hackere mere eller mindre gøre de samme ting som de kunne på 2. edition telefonerne, siger Jarno Niemelä, der er senior mobilvirusanalytiker fra F-Secure.

Det er muligt at få mere information om sikkerhedshullerne på F-Secures egen webblog her.