Siri skriver, hvad du siger

Siri er navnet på Apples nye stemme-kontrolleret digital assistent. Med rødder i amerikansk militær forskning og teknologi er den i stand til at give intelligente svar direkte på dine spørgsmål.

Siri skriver, hvad du siger

Det var ikke voldsomt med antallet af store nyheder på gårsdagens presseevent i Apple. Skal vi fremhæve noget, må det dog være den nye stemmegenkendelsesfeature, der går under navnet Siri.

Den digitale assistent aktiveres med et hurtigt tryk på iPhone Home-knappen og derefter lytter applikationen til, hvad du siger. Under demonstrationen foretaget på Apples præsentation i Cupertino tirsdag aften var Siri i stand til at besvare spørgsmål som; Hvor mange dage er der tilbage indtil jul? Hvilke gode græske restauranter er der i nærheden, og hvordan kommer jeg til San Jose?

Svarene finder Siri gennem forskellige kilder såsom søgemaskinen Wolfram Alpha, Wikipedia og navigationstjenester. Teknikken har tidligere været tilgængelig som en App til iPhone, men nu er blevet integreret i iOS5 og raffineret yderligere. Det betyder, at det er muligt at indsætte aftaler i kalenderen ved hjælp af stemmekommandoer og at man kan indstille telefonens alarm, uden at man skal rode med touchskærmen. Den nye assistent vil også være i stand til at læse beskeder og lade dig svare på dem direkte uden at skulle bruge telefonens skærm.

siri

Selvom iOS5 også kommer til den gamle iPhone 4, så ser det ikke ud som om Siri kommer med i den pakke. Selv om den tidligere Siri app i Appstore virkede fint med den gamle hardware, ser det nu ud til, at det vil kræve den hurtigere hardware i 4S at gøre det samme arbejde. Apple har ikke sagt, om Siri i fremtiden vil blive præsinstalleret på iPad 2, som på hardwaresiden kan sammenlignes med 4S.

Fra start kommer Siri kun i en beta-version, der vil arbejde på engelsk, tysk og fransk. Om en dansk version vil blive klar på et senere tidspunkt, er endnu lidt uklart.

Teknologien bag Siri har Apple i samarbejde med virksomheden af samme navn udviklet siden i foråret 2010. Forskningen der ligger til grund for applikationen blev udviklet med bidrag fra blandt andet det amerikanske militærs forskning på området, og sammen med det velkendte SRI Institute i Californien.

Mere nyt om iPhone

Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. Redaktionen har holdt fast i temaet. 4/10/2011 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden; iOS 5 og iCloud klar om en uge – Historien bringes videre her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..