Skadede mediefiler sløver Android-mobilen
Fejlen er ikke af den slags, der gør det muligt at stjæle information eller fjernstyre mobilen, men ud fra beskrivelsen virker det ikke så sjovt at blive ramt. Fejlen er at finde i mediaserver-tjenesten på Android-mobiler og den kan vækkes til live af fejlagtige videofiler i Matroska-formatet – ofte med filendelsen mkv.
Mediaserver-tjenesten indekserer mediefiler i mobilen, og når den støder på en fejlagtig mkv-fil, crasher tjenesten og trækker resten af systemet med sig. Resultatet er, at samtaler og beskeder ikke længere støttes, at mobilen bliver enten meget træg eller stopper helt med at svare.
Se også: Priser på de bedste Android mobiler
Frygt for ransomware
Ifølge Trend Micro er det nok med en ondsindet udformet webside for at crashe en mobil, men det kan også ske via apps. Selvom en genstart bør være nok for at få liv i en ramt mobil, er der frygt for, at udviklere af såkaldt ransomware – malware der gør en computer eller mobil ubrugelig, hvis der ikke betales løsesum – kan udnytte fejlen.
Google siges at have kendt til fejlen siden 15. maj, men der er stadig ingen opdatering, der kan klare problemet.