Skærmfight: iPhone 5 vs. Samsung Galaxy S III (opdateret med ny video)
Med iPhone 5 fik Apples mobil nu endelig en større skærm på 4 tommer og 1136 x 640 pixel – det giver en flot skarphed med 326 ppi i pixeltæthed.
Der er tale om en IPS TFT-skærm med 16 millioner faver.
Android-konkurrenten Samsung Galaxy S III har en skærm på 4,8 tommer med 1280 x 720 pixel – trods flere pixel så er skarpheden ikke så god som på iPhone 5, da skærmfladen er noget større, cirka 17 procent. Pixeltætheden er på 306 ppi. Skærmen er af typen Super AMOLED med 16 millioner farver.
Men hvordan er skærmene så i praksis? Det kan du se et eksempel på i videoen herover. Begge telefoner har skærmstyrken sat til maksimum.
OPDATERET: En del læsere beklager sig over, at vi ikke har sat lysstyrken til maksimal på Samsung Galaxy S III. Til det kan vi kun sige, at det har vi gjort og at vi er opmærksomme på den slags ting i disse test. Vi har nu lagt en ny video op, hvor man kan se i starten af videoen, at lysstyrken er på maksimum. Lysstyrken er ganske enkelt ikke kraftigere på Samsung Galaxy S III.
Se skærmfight mellem iPhone 5 og Nokia Lumia 900 her.
Se web-fight mellem iPhone 5 og Samsung Galaxy S III her.
Se web-fight mellem iPhone 5 og Nokia Lumia 900 her.