Skuffende skidt batteri i ny iPhone

Den gang handler det om batteriet, og noget tyder på, at vi ikke skal forvente en revolution på denne front i den kommende iPhone.

Skuffende skidt batteri i ny iPhone

Vi ruller os også denne mandag morgen i rygter om den kommende iPhone, og hvor vi tidligere har talt om alt fra skærmstørrelse til antallet af pins i den nye telefons bundstykke, så handler det i dag om størrelsen på batteriet.

Der er endnu en gang tale om et ubekræftet rygte, men skal vi tro det, så får den kommende iPhone ikke noget imponerende stort batteri ombord. Godt nok bliver det med en kapacitet på 1440 mAh lidt større end det nuværende i iPhone 4S, men da vi samtidig regner med at skærmen bliver lidt større end de nuværende 3,5 tommer, så vil der hurtigt være brug for lidt ekstra batteri-kraft. Der spekuleres også meget i om telefonen kommer med 4G/LTE-opkobling, og det vil også kræve lidt ekstra af batteriet.

Samlet er det næppe sandsynligt, at batteritiden bliver ringere end den nuværende, og derfor har Apple nok lidt i ærmet, når det kommer til udnyttelsen og teknologien omkring batteriet, hvis ikke batteriet bliver større end de 1440 mAh.

Til sammenligning har Samsung Galaxy S3 et ret stort batteri på 2.100 mAh og Samsung Galaxy Note kan prale med hele 2.500 mAh.

iOS 6 vil sikkert kunne indeholde nogle batteriforbedrende elementer, ligesom ny teknologi omkring den forventede dual-core-processor og Qualcomm’s Gobi chipset, der koncentrerer sig om netværksdelen, vil kunne forøge udnyttelsesgraden af det måske bette batteri.

Kilde: 9to5Mac, Übergizmo m. fl.

Efterfølgende om sagen

Historien tog relativt hurtigt en ny drejning. Redaktionen fulgte op på sagen. 14/8/2012 gik vi videre med en artikel omkring Ny iPhone klar i Danmark 5. oktoberKlik her for artiklen.. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.