Skype går sammen med Dangaard Telecom

Danske Dangaard Telecom er Europas største distributør af mobiler og tilbehør. Nu kan de også kalde sig 'autoriseret Skype-distributør'.

Skype går sammen med Dangaard Telecom

Ifølge en pressemeddelelse fra Padborg-firmaet Dangaard Telecom er der indgået en samarbejdssamtale med Skype, der er den største spiller indenfor internettelefoni i verden.

Aftalen betyder, at Skype kan nyde godt af Dangaard Telecoms store netværk af kunder i detailhandlen og operatører. Til dem kan Dangaard Telecom nu tilbyde Skype-relaterede produkter, såsom start-pakker, headsets, dect-telefoner og muligvis også Skype-software i smartphones.

Sammen vil de to selskaber udvikle en internetbutik, der vil give detailhandlen nem og hurtig adgang til Skypes produkter og kommende produkter, som udvikles indenfor aftalens rammer.

Skype og Dangaard Telecom

Dangaard Telecom er Europas største distributør af mobiltelefoner og -tilbehør, og har en årlig omsætning på over en milliard euro. Skype er ledende på IP-markedet, hvilket også blev understreget for nylig, da Rupert Murdochs mediekoncern forsøgte at købe selskabet for omkring 3 milliarder dollar.