Slingbox på UIQ
Sling Media, der står bag de såkaldte Slingboxe, har i dag annonceret, at de udvider deres repertoire til også at fungere med mobiler der kører UIQ-brugerflade. Det betyder, at smartphones som blandt andet Sony Ericsson G700, G900 og P1 og Motorola Z8 og Z10 vil kunne bruge teknologien.
Slingbox er et remedium til hjemmet, der gør det muligt, at vise de tv-kanaler, man kan se derhjemme, på en computer eller enheder fra Palm, Symbian og Windows Mobile – så længe de har en internetforbindelse. Nu er det så også gjort muligt med telefoner, der bruger UIQ-brugerfladen.
Programmet til mobilen hedder også SlingPlayer Mobile, og brugere af dette program, kan styre deres harddiskoptager derhjemme, således at det er muligt at se de programmer der ligger på den, sætte programmer på pause spole i dem eller optage nye programmer – alt sammen fra mobilen.
Programmet koster 200 kroner og kan hentes her.