Slut med at ringe med mobilen i skolen

Slut med at ringe med mobilen i skolen

I følge Aftenposten har Oslos byråd besluttet, at både klasseværelser og skolegårde i Oslo fra 1. august skal være totalt røgfri og mobiltelefoni-fri.

Dermed skal alle mobiltelefonerne være slukkede i hele skoletiden – og må heller ikke benyttes i frikvartererne. Til Aftenbladet siger en af byrådsmedlemmerne, at man flere gange har oplevet at mobiltelefonerne er blevet brugt til mobning, trusler og til at samle bander med.

Elevrådsforeningerne i Oslo er til gengæld i oprør over den nye lov.

– Vi vil have lov til at have et afgrænset område at ryge og telefonere i. Ellers går børnene bare ud fra skolen område i frikvartererne for at ringe og ryge, lyder det fra elevrådene.

Sker det, kan skolen handle med både bortvisning og nægte at give eleverne mere undervisning.