Smæk til Sonofon
I 2000 købte det norske teleselskab Telenor Sonofon for 16 milliarder for Sonofon. En investering der ikke har været alt for heldig, for siden har selskabet lavet et overskud på kun 51 millioner kr., og Sonofon er med til at trække ned. De havde et underskud på 73 millioner i 2003.
Jyllands Posten skriver, at det især er TDC og Telia, der tager lavpriskunderne fra Sonofon. Jan Edvard Thyesen siger, at det er mobiltelefoni, som handles via internettet, der er skyld i de røde tal.
Sonofon har ganske enkelt være for langsomme med at lancere deres lavpristilbud Selvhenter. TDC var f.eks. ude et helt år tidligere, og Sonofon har måttet kigge langt efter resten af markedets lavprisselskaber.