Smart pension lige i lommen

PensionDanmark er klar med en ny app, der skal give kunderne bedre overblik over deres pension

Smart pension lige i lommen

PensionDanmark lancerer nu en ny specifik ”pensions-app” til alle deres kunder.

Appen skal hjælpe kunderne til at få styr på det ellers noget tørre og besværlige emne ”pension”.

”MinPension” som kan fås til både Android og iOS (desværre ikke til Windows Phone), giver brugerne mulighed for at følge med i deres pensionsopsparing – hvor stor den er, om der bliver betalt til den og ikke mindst, hvor meget man vil få udbetalt i forskellige situationer.

"Det betyder meget for os, at vores medlemmer er velinformerede om pensionsordningen og dens muligheder, og at informationen er lettilgængelig. Derfor udvider vi paletten af selvbetjeningsmuligheder på hjemmesiden til også at omfatte mobilen”, siger adm. Direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark

Derudover giver appen brugerne mulighed for at se det nærmeste PensionDanmark-sundhedscenter, og bestille en tid til en behandling på et af centrene.

Ifølge PensionDanmark er det vigtigt at tilbyde netop denne funktion til deres brugere, da mange af deres kunder ikke sidder ved en computer hver dag i forbindelse med arbejde.

Ifølge PensionDanmark skal man desværre ikke forvente at kunne bruge appen på Windows Phone, så måske du får brug for noget som Bluestacks.

Hent appen til iOS eller Android.