Smartphones kan få indbyggede sensorer til at screene for COVID-19
Teknologi har generelt taget syvmileskridt de seneste år og det gælder især inden for medicinsk teknologi. Det er ikke længere nødvendigt at opsøge læge for alting. I dag er vores smartwatch udstyret med en pulsmåler, det kan måle iltet i vores blod og visse kan endda måle EKG. I fremtiden kan vores smartphone komme til at kunne screene for Covid-19.
Fremtidens mobiltelefoner kan screene for COVID-19
Det bliver muligt takket være forskere hos General Electric, der for nylig modtog penge fra National Institute of Health for at kunne fortsætte udviklingen af disse sensorer til smartphonen.
Ifølge forskningsteamet kan deres sensorer screene efter Covid-19 på samme måde som større analytiske instrumenter, som man normalt har i et laboratorium. De hævder også, at deres sensorer er tilstrækkeligt sensitive til at kunne isolere viruspartikler uden indblanding fra andre elementer.
Se også: Priser på smarte produkter
Vil kunne advare om farlige biologiske stoffer
Det er dog ikke noget, der kommer til at ske lige rundt om hjørnet. Forskningsteamet skal bruge de næste par år på at forbedre og forfine teknologien, og selv når det er gjort, er det ikke sikkert, mobilproducenterne vælger at tage teknologien til sig.
Men det viser stadig mulighederne med den slags teknologi, hvor vores telefoner i fremtiden kommer til at kunne advare os om farlige biologiske stoffer i vores omgivelser.
Se også: Nyheder om smartphone teknologi
Opfølgning af sagen
Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 12/4/2021 gik redaktionen videre og fulgte op med en ny vinkel på Fremtidens fibernet klar hos TDC: 2.500 / 2.500 hastigheder – Den kan læses her. Få også seneste nyt om temaet her.