Småt med stereo-Bluetooth fra Plantronics

Opdateret: Plantronics har lanceret et trådløst stereo-headset, Voyager 855, der er blandt de mindste på markedet. En lille ledning med en øreprop kan forbindes til headsettet, så det derved bliver stereo-høretelefoner. Prisen ligger på under 1.000 kroner.

Småt med stereo-Bluetooth fra Plantronics

Headsettet Voyager 855 kan bruges både som et almindeligt Bluetooth-headset og som stereo høretelefoner, da den ene øreprop kan tages af. Man kan selv vælge hvilket øre, man vil have headsettet og hvilket øreproppen skal i.

Begge ørepropper er en in-ear-løsning, hvilket betyder, at man lukker støj næsten helt ude, hvis man vil lytte til god musik. Ifølge Plantronics selv, er headsettet det letteste stereo-headset på markedet med en vægt på 15 gram.

Voyager 855 har cirka suv timers samtaletid, seks timers lyttetid og 160 timers standbytid. Headsettet har yderligere en udfoldelig mikrofon, så lydkvaliteten kan blive noget bedre ved samtaler på blandt andet togstationen. Ved at skyde mikrofonen ind og ud, svarer man og lægger samtaler på.

Headsettet har fået en pris på 819 kroner og er allerede ude i butikkerne.