Smider mobilkunder på porten

Der er sikkert mange danske mobiloperatører, der gerne ville gøre amerikanske Sprint kunsten efter. Sprint har simpelthen fået nok af omkring 1.000 kunders brokkeri og smider dem på porten.

Smider mobilkunder på porten

Så enkelt kan det være: Er du træt af dine kunders evige brokkeri, så er det bare ud af vagten med dem. Der kommer sikkert nogle nye kunder. Det må være tankerne hos den amerikanske mobiloperatør, Sprint. De har i hvert fald haft så massive problemer med omkring 1.000 mobilkunder, at de nu helt dropper dem.

Sprint beklager dog selv, at man ikke har kunnet tilfredsstille kundernes krav. Hver kunde skulle eftersigende havde ringet hundredvis af gange om måneden til kundeservice inden for det sidste år. Og ingen af dem skulle havde givet sig, selv efter problemerne tilsyneladende var ryddet af banen.

Dette tvungne forhold mellem kunde og operatør, mener Sprint ikke, er til nogens nytte og særlig holdbart, så de har givet dem en måned til at finde en ny teleoperatør. Derved slipper kunderne så også for at betale opsigelsesgebyr, og deres sidste regning bliver ligeledes også strøget. Åbenbart kan det betale sig at være et helvedes brokkehoved… i USA.